Vintersikring af sæsonfortelte til helårsbrug
Vil du gøre brug af dit sæsonfortelt såsom Ambassador, Commodore, Nordic, Forum eller Penta i vinterperioden (fra uge 43 til uge 11), er det vigtigt, at du forholder dig til følgende krav og anbefalinger.
Vil du bruge dit sæsonfortelt hele året, kræver det følgende:
1: Undgå sne- og vandlommer
For at beskytte dit fortelt mod sne og regn, er en optimal opstramning afgørende. Med en korrekt spændt teltdug reducerer risikoen for, at sne og vand samler sig i lommer på taget. Med Hercules Triple får du en effektiv og brugervenlig løsning, der sikrer, at teltdugen står helt stramt og stabilt.
2: Pløk dit fortelt med 30 cm pløkker hele vejen rundt
Når jorden er frossen, og vejret skifter mellem sne og blæst, er det vigtigt at bruge robuste pløkker, der kan give ekstra stabilitet i sne og kulde. Vores lange røde Isabella 30 cm plastikpløkker hele vejen rundt kan hjælpe med dette.
3: Vælg Zinox MegaFrame stel
MegaFrame stellet er skabt til at klare selv de mest ekstreme vejrforhold. Med kraftige stålstænger og dobbelt skruelåse får du et stel, der kan modstå både kraftige storme og større mængder sne og regn.
4: Vintersikring: Undgå at dit fortelt kollapser i kraftigt snevejr
Sne kan lægge sig som en tung dyne på taget og beskadige dit fortelt. Det er derfor en god idé at tilkøbe vintersikring til at give ekstra støtte til taget. Vintersikring består af ekstra overliggere og støttestænger.
Find vintersikring til dit fortelt
5: Stormsikring: Sikre dit fortelt mod kraftig blæst
Et stormsæt sikrer, at dit fortelt står ekstra stabilt i kraftig blæst og forhindrer slitage på teltdugen. Det kraftige stormbånd kan monteres direkte inde i forteltet for ekstra støtte. Vi anbefaler dig at stormsikre dit fortelt i god tid, så du undgår problemer, når vinden tager til.
Anbefaling: Er dit sæsonfortelt dækket i vinterperioden?
Vil du gøre brug af dit sæsonfortelt såsom Ambassador, Commodore, Nordic, Forum eller Penta i vinterperioden (fra uge 43 til uge 11), så anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab for at sikre dig, at dit fortelt er dækket i vinterperioden.
Anbefaling: I tilfælde af voldsomt vejr
I tilfælde af voldsomt vejr som kraftig storm, orkan eller store mængder sne og regn anbefaler vi, at du tjekker dit fortelt på campingpladsen.
Anbefaling: Hold forteltet rent i vinterkulden
I vinterhalvåret når dit fortelt næsten aldrig at blive tørt pga. fugt i luften. Derfor er det vigtigt med ekstra rengøring. Både inde og ude. Vores guide hjælper dig med enkle metoder til at holde dit fortelt pænt og funktionelt hele vinteren.
Se vores guide til rengøring af forteltet i vinterhalvåret
Anbefaling: Gulvlægning i vinterhalvåret
Det er vigtigt, at du også har den rigtige gulvlægning i forteltet. Som fastligger i vinterhalvåret anbefaler vi, at du bygger dit gulv op fra bunden i flere lag. Det er med til at beskytte forteltet mod skidt og fugt og sørger for en optimal isolering.
ISABELLA GROUND COVER ... beskytter forteltet mod jordstænk og mudder.
ISABELLA FLOOR ... for et fast og jævnt gulv.
ISABELLA GROUND SHEET ... for at undgå fugt fra jorden.
ISABELLA COMFORT CARPET ... for en isolerende og blød komfort.
ISABELLA CARPET ... for en flot finish, der er let at renholde.
Læs mere om Isabellas gulvkoncept – lag på lag for optimal komfort og beskyttelse.
Anbefaling: Ekstra komfort i vinterhalvåret:
Invester i et termoloft
Et termoloft holder varmen inde og kondensen ude, så du får et behageligt indeklima i forteltet. Det fanger alle dråberne fra den kondensdannelse, der opstår, når varm fugtig luft kommer i kontakt med en kold overflade.
Find et termoloft, der passer til dit fortelt
Anskaf en rumdeler
Hvis du har et større fortelt, kan det være en god idé at dele det op i mindre sektioner ved hjælp af en rumdeler. Dette skaber mindre rum, som er hurtigere at varme op og holder bedre på varmen.
Rumdeler til fortelte med dybde på 2,5 m
Rumdeler til fortelte med dybde på 3 m
Øg komforten med gulvvarme
Ønsker du ekstra lune fødder, kan du toppe komforten med vores gulvvarmesystem. Varmesystemet består af et varmekabel, som monteres i aluplader, der effektivt fordeler varmen, lige der hvor du har brug for det. Perfekt under spisebordet eller ved sofagruppen.